| pasning |
| |
Skildpadder er lette at passe
Sunde skildpadder er livlige og sjove dyr at have med at gøre.
De er nemme at holde, og de er gode til at undeholde sig selv.
Vores bestand af padder har efterhånden rundet 80 individer af forskellig art. Det, som vi bruger
mest tid på at holde, er haveanlæg og akvarium, så padderne
kan trives uanset, hvor de er.
Der er mange meninger om, hvorvidt sumpskildpadder kan holdes ude i vores klima eller ej. Vi skriver udelukkende ud fra vores egen erfaring, hvor vi har haft stort held med at holde padder udendørs hele året rundt. Selv de mest forkælede stuepadder bliver til vaskeægte rovdyr, når de kommer ud i naturen. Vi kan se at padderne har en kortere levetid udendørs, men en bedre livskvalitet |
|
| |
Padderne går selv i vinterhi
Vores padder finder selv ud af at gå i vinterhi, når temperaturen falder til under 10 grader. |
|
|
 |
Padderne går i hi i oktober/november måned,
hvor vandtemperaturen er faldet til omkring 10 grader. De søger selv ned til
bunden af vores havebassin.
De har ikke brug for at komme op og trække vejret i løbet af vinteren, da de gearer deres system ned til et minimum. Derfor er det vigtigt ikke at fodre dem i efteråret når vandtemperaturen er under 10 grader, da padderne skal have tid til at tømme tarmene. |
|
| |
| Padderne kommer frem igen i marts/april måned, eller når temperaturen stiger tilstrækkeligt (til cirka 10 grader) og solen begynder at få magt igen. |
| |
|
Det skal de have at spise
Her er hvad vi har god erfaring med at give padderne:
|
| |
| - |
sildefilet fra supermarkedet |
| - |
fisk fra en fiskehandler (alle slags) |
| - |
tørrede rejer |
| - |
salat og agurk |
| - |
flagefodder til fisk og skildpadder |
| - |
kattemad til killinger med mindst muligt salt som tørkost eller dåsemad |
| - |
havedamsfodderet til bassinfiskene spiser de også |
|
 |
|
| |
 |
Padderne spiser en masse grønt. Alle mulige vandplanter og blomster er en naturlig del af paddernes kostplan.
Der er en del udgifter forbundet med at holde så mange padder i så store bassiner, som vores. Selvom vi får billig padde-mad, bruger vi omtrent 8.000 kroner om året på fodder og el. |
|
| |
God hygiejne er vigtigt
Padderne vokser ligesom os andre men kan dog ikke klippe sig selv, så derfor løsner det yderste lag af skjoldpladerne sig, og padderne kan komme til at se ret så lasede ud. Man bør jævnligt kontrollere paddernes skjold for løse plader, så der ikke samler sig skidt og parasitter, som kan fårsage skade på skjoldet.
Man må ikke klippe kløerne på padderne. Ude i naturen får de filet negle på de mange sten. Han-skildpadderne SKAL have lange negle, da det er en del af deres parringsritual, at tromme hun-skildpadden i nakken med dem.
Det indendørs vandområde skal selvfølgelig holdes rent, da padernes afføring og gamle foderrester kan forringe hygiejnen i en sådan grad, at dyrene bliver syge. Samtidig kommer der til at lugte af gammel flodhest. Inde som uden er det altså vigtigt at have en god pumpe og et godt filter.
Sygdom og behandling
Der er tre hovedårsager til sygdomme hos skildpadder: Træk, mangel på kalk og vitaminer og utilstrækkelig tilførsel af UV-lys.
Er ovenstående tre ting imødekommet men padden stadig syg, kan den behandles med lune bade i kamillethe, 8 breve til 2 liter vand, med bad en gang dagligt i en halv time til padden er frisk.
Skjoldråd og lungebetændelse kræver dyrlæge omgående. En sløv og apatisk padde i mere end 3 uger kræver også en dyrlæge.
Sumpskildpadder indendørs
|
Vi holder primært sumpskildpadder udendørs, men nogle gange er det også nødvendigt at passe dem indenfor.
Når vi får sumpskildpadder foræret fra de er helt små babypader, putter vi dem i vores indendørs akvarium. Her skal de være indtil de er store nok til at komme ud i naturen. De kommer ud når de er cirka en halv hånds størrelse. |
 |
|
| |
Det er nødvendigt med et stort akvarium med et godt filter
Vi har et akvarie på 700 liter. Et minimumakvarie for fuldvoksne sumpskildpadder, der er ca. 30 centimeter i skjoldet, er på 1000 liter, og her taler vi om max 2 padder af samme størrelse.
Vandet må ikke stå stille i akvariet, for så begynder det blandt andet at lugte grimt. Der skal en god pumpe i akvariet og en del af vandet skal skiftes hver uge. Husk at skildpadder ikke er kæledyr, og selvom man giver padderne til sine børn, er det stadig forældrenes opgave at passe padderne.
Padderne kræver god filtrering og masser af svømmeplads, så lad være med at plyndre bondemandens mark for sten og dumpe dem ned i akvariet, da al form for skidt og fodderrester i øvrigt sætter sig omkring disse og forurener vandet.
Akvariets indretning er ligetil, når du går ud fra en såkaldt minimalløsning med den enkel indretning. Sumpskildpadder er gode svømmere og skal have mest muligt vand at svømme i. |
| |
Husk en varmelampe
Der skal være en god solplads under en keramisk varmelampe eller et par almindelige spotpærer.
Et godt råd er at undgå varmelegemer i vandet. Padderne gidder ikke at sole sig når vandet er vamt nok, og de kommer i så fald ikke af med diverse bakterier og andre vandting, som de kan få op under skjoldet. |
 |
|
| |
Sandområde
Hvis en sumpskildpadde pludselig ændrer adfærd og svømmer rastløs frem og tilbage langs akvariets frontrude, skal den muligvis lægge æg. Her er det vigtigt, at padden har noget at kravle op på.
Det er en god idé at lave et tørt sandområde. Padderne kan nemlig godt lidt at grave i sand og lægge æg i det. Læs mere om æglægning |
 |
|
| |
| |
| til toppen |
| |
| |
|
|